Personalejura
I faget Personalejura opnår du teoretisk ballast til at håndtere de arbejdsretlige problemstillinger, der opstår i forbindelse med ansættelsen, under ansættelsen og ved ansættelsesforholdets ophør.
Forløbet er for dig, der arbejder med personaleforhold inden for HR, ledelse eller foreningsområdet, og som har brug for en faglig ballast, når du skal håndtere opgaver i forbindelse med ansættelser, medarbejderforhold og afskedigelser.
Indhold
I faget lærer du om de forskellige lønmodtagergrupper, medarbejders og arbejdsgivers forpligtelser og de vigtigste personalejuridiske opgaver. Du lærer blandt andet om:
- Retsgrundlaget for det enkelte ansættelsesforhold
- Kollektive overenskomster og det fagretlige system
- Forskellige lønmodtagergrupper
- Ledelsesretten
- Ansættelsesforholdets indgåelse samt ændringer i ansættelsesforholdet
- Lønmodtagers pligter
- Arbejdsgivers ydelser
- Ansættelsesforholdets ophør
- Misligholdelse samt konsekvenser heraf
Værdien for din arbejdsplads
- Du styrker virksomhedens interne forhold og konkurrenceevne
- Du forebygger og løser arbejdsretlige problemstillinger mellem virksomheden og medarbejderne
- Du reducerer risikoen for interne juridiske sager og uoverensstemmelser
Arbejdsform
Grundlaget for undervisningen er din dagligdag. Det er derfor vigtigt, at du selv er aktiv og bidrager med dine egne erfaringer. Din læring sker i et miks, hvor du får ny viden gennem oplæg og refleksion – og ikke mindst gennem sparring i mindre grupper.
For UCN act2learn er det af stor væsentlighed, at læring ikke er hengemt viden på papir, men i stedet skal læring ligge aktivt i oplevelsen og indlevelsen fra konsulenterne og deltagerne. Derfor arbejder vi ud fra en læringsfilosofi om, at du som deltager lærer bedst, når du bliver direkte inddraget gennem handling.
Eksamenen er en mundtlig prøve kombineret med en individuel erhvervscase fra egen praksis. Der er intern censur efter 7-trinsskalaen.
Læs mere om modulet
Få besked om fremtidige datoer
Der er i øjeblikket ingen planlagte datoer for dette forløb. Udfyld formularen, hvis du vil have besked, når vi har fastsat nye datoer.
Kontakt efteruddannelsesvejledningen
Har du spørgsmål til efteruddannelse, tilmelding eller økonomisk støtte? Kontakt vejledningsteamet og få personlig sparring.
→ Ring på 72 69 35 00
→ Skriv til efteruddannelse@ucn.dk
Åbningstider
Mandag - torsdag: 9.00 - 14.00
Fredag: 9.00 - 13.00
Få seneste nyt direkte i din indbakke
Nyhedsbrev til det nordjyske erhvervsliv. Få ny viden, inspiration og gode råd og bliv opdateret på relevante kurser og videreuddannelser, webinarer og arrangementer.
Udkommer 4-6 gange om året.